Vredeshåndtering
Føler du at vreden nogle gange overtager kontrollen?
At du ikke er i stand til at styre den og at du havner i situationer, du ikke ønsker?
…Og måske bliver du frustreret, ked af det eller skamfuld bagefter?
Vrede er en naturlig og sund følelse, der hjælper os med at sætte grænser og sige fra, men når den bliver for voldsom og tager overhånd, kan den spænde ben for det liv man ønsker at leve.
At kunne kontrollere sin vrede handler ikke om at undertrykke eller ignorere følelsen, men derimod om at håndtere den på en konstruktiv måde.
Når vi lærer at regulere vores vrede, kan vi undgå at såre andre med ord eller handlinger, som vi senere fortryder.
Vi opbygger også et mere positivt selvudtryk og styrker vores evne til at løse konflikter fredeligt.

Vredeshåndtering - Unge
Diamina tilbyder Diamantforløb til unge mellem ca. 13 og 25 år, individuelt eller i kønsopdelte grupper af max 4 personer.
Formålet med forløbet er at blive klog på sin egen vrede, hvornår dukker den op, hvorfor, og hvad kan du gøre i stedet. I et forløb hos os, lærer du at håndtere vrede ved at opdage de tidlige signaler din krop sender, og du lærer hvordan du fremadrettet kan tackle vreden, når den viser sig.
Forløbet består af
– Individuel samtale 1,5 time
– 8 moduler a’ 2 timer
– Overlevering 1 time
Forløbet veksler mellem samtale, øvelser og afspænding.
Pris: 15.000 kr. inklusiv moms.
Diamina tilbyder gratis for-samtale inden opstart.
Vredeshåndtering - Voksne
Diamina tilbyder vredeshåndtering til voksne som individuelt forløb.
I forløbet dykker vi ned i hvem du er som menneske, hvad du har med dig i livet, og hvornår vreden begyndte at blive problematisk for dig. Du lærer strategier til at tackle vreden og hvordan du kan afværge situationer, der førhen kunne lede til konflikt. Samtidig bliver du klogere på dig selv, og hurtigere til at mærke de tidlige tegn, så du bevarer kontrollen og undgår at ”klappen går ned”.
Forløbet består af
– 1 afdækkende samtale – 2 timer
– 8 samtaler a´ 1,5 time
– 1 afsluttende samtale – 1 time
Forløbet veksler mellem samtaler, øvelser og afspænding
Pris 12.500 kr. inklusiv moms.
Diamina tilbyder gratis for-samtale inden opstart.