Om Diamina
Velkommen til Diamina, hvor vi specialiserer os i at hjælpe enkeltpersoner, grupper og virksomheder med at navigere igennem svære tider, når konflikter og vrede står i vejen for det man ønsker.
Vi leverer kompetent og professionel hjælp med skræddersyede forløb, der har fokus på det enkelte menneske, og hvordan vi styrker evnen og forståelsen til at indgå i de rammer vi er i på en skole, en familie eller på en arbejdsplads.
Diamina tilbyder en bred vifte af tjenester, herunder vredeshåndtering, konflikthåndtering, unge- og forældresamtaler. Vores tilgang er baseret på evidensbaserede metoder og terapeutiske teknikker, der er designet til at fremme forandring, forståelse og personlig udvikling.
“Søs er ikke kun “bog-klog”. Hun har oplevet mange ting og set mange konflikter, så hun forstår mig, når jeg taler om min vrede”
– Ung i diamantforløb –
Om Diamina
Os i Diamina

Søs Blidvang
Indehaver
Hej! Jeg hedder Søs, er 44 år, gift og har to store teenagere.
Professionelt har jeg altid arbejdet med mennesker, og har stor erfaring med at hjælpe mennesker i krise.
Når du har samtaler hos mig, kan du forvente at dialogen er ligetil, tydelig og i øjenhøjde og ikke mindst i et trygt og uformelt rum.
Jeg er uddannet og specialiseret i Diamantforløb og narrativ konflikthåndtering og har siden 2020 været tilknyttet en kriminalpræventiv enhed i Københavns Kommune, der arbejder med
socialt udsatte unge og deres familier.
I mit daglige virke arbejder jeg narrativt med et nysgerrigt blik på alternative fortællinger og nye muligheder. Derudover gør jeg meget ud af, at se bag om adfærd og finde årsagen, så der
ikke blot symptombehandles.
Jeg har desuden 16 års erfaring som fængselsbetjent i Vestre Fængsel, hvor konfliktnedtrapning via samtaleteknikker er en nødvendig del af dagligdagen.
Forebyggende arbejdes der aktivt med Anger Management, for at give indsatte redskaber til at kunne håndtere vrede.
Mine erfaringer har givet mig “hår på brystet” og jeg bliver ikke skræmt at det slør som vrede og frustrationer kan lægge om en person i krise.

Casper Cederberg
konsulent
Hej! Jeg hedder Casper Cederberg. 38 år.
Rusmidler som hash og alkohol har påvirket min egen private livsfortælling. Derudover har jeg 10 års erfaring i at tale med unge om deres rusmidler og misbrug, samt de effekter det har haft på deres liv, på godt og ondt.
Det giver mig et unikt indblik og et troværdigt ståsted, som du vil kunne mærke i de samtaler vi skal have sammen.
Udover at arbejde med unge, har jeg også gode erfaringer med at lave gruppesamtaler og inddrage familien i behandlingen.
Jeg er uddannet rusmiddelbehandler og pædagog, hvor jeg arbejder narrativt og traumefokuseret. De sidste 7 år, har jeg arbejdet for Københavns Kommunes førende kriminalpræventive indsats Den Korte Snor, med unge- og familieindsatser samt rusmiddelbehandling.
Når jeg ikke arbejder i København, tilbyder jeg rusmiddelbehandling hos Diamina i Ringsted, i et tæt makkerskab med Søs Blidvang. Du vil derfor møde os begge to, når du tilmelder dig gruppeforløb.

Alex Blidvang
Administrativ medarbejder
Firmaets altmuligmand men forestår primært:
Koncept- og produktudvikling.
Website
Regnskab